Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Eftermiddagsgudstjeneste ved Pernille Vinge Karlsson med foredrag af Simon Kratholm Ankjærgaard

Dato
Torsdag d. 3. februar 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Margrethekirken, Kirsebærhaven 10, 2500 Valby
Medvirkende
Simon Kratholm Ankjærgaard om dansksindede sønderjyder, der kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig

”Med Sind og Sjæl flået og sprængt i Stumper og Stykker” fortæller Journalist, forfatter, historiker, moderator, foredragsholder Simon Kratholm Ankjærgaard historien om små 30.000 dansksindede sønderjyder, der kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. 6.000 kom aldrig hjem igen. Og blandt de, der gjorde, kom tusindvis hjem med ar på sjælen. Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen. Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen.

Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler. Det er også fortællingen om de mange sønderjyder, der kæmpede på tysk side, om deres oplevelser, deres tab og deres kollektive krigstraume. Det er den lille historie i den store – og omvendt.