Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kærlighedstema i samarbejde med Timotheuskirken

Dato
Torsdag d. 7. oktober 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:30
Sted
Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby

Efteråret står i kærlighedens tegn, for i de kommende måneder inviterer Timotheus sogn og Valby Søndre Sogn indenfor til en række aftener, der sætter fokus på kærligheden. Gennem forskellige foredrags- og oplægsaftener forsøger vi at belyse og forstå kærligheden, dens væsen og mange former fra forskellige vinkler og med forskellige gæster.

 Denne aften kan du møde mændene bag podcasten ”Nu snakker vi om det” til en snak om dating, parforhold og alt det, der opstår undervejs. Malthe Zimakoff, Daniel Jensen og Morten Svane har siden begyndelsen af 2020 talt ærligt og åbent om små og store følelser i deres fælles podcast ”Nu snakker vi om det”. Podcasten har allerede rundet over halvtreds episoder, og emner og indhold varierer fra gang til gang, og de tager udgangspunkt i deres eget liv samt i lytternes spørgsmål.   

Denne aften taler de om dating og parforhold, og ligesom i podcasten er det ikke til at vide, hvordan samtalen udvikler sig og hvor den ender. Der er mulighed for at lytte med og for at stille spørgsmål undervejs.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding

Vi byder på et glas og lidt snacks undervejs.