×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 8. maj 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:00

Nabo-sognene Valby Søndre og Timotheus laver læsegruppe hver onsdag på Timotheuskirkens pulpitur

Fra onsdag den 9. januar er der guidet fælleslæsning i Timotheuskirken. Det er fra kl. 17-18 på kirkens pulpitur (hele vejen op med elevatoren).

Til guidet fælleslæsning læser vi hver gang en novelle og et digt. Undervejs holder vi pauser og snakker om tanker, følelser og minder som teksten har vækket i os. Du kan deltage i samtalen, men du kan også bare sidde og lytte til oplæsningen og de andre deltagere. Det vigtigste er at du har lyst til at være med.

Det er gratis at deltage, og læsegruppen er for unge og voksne i alle aldre. Man behøver ingen tilmelding, men møder bare op på dagen! 

Læsegruppen ledes af Lene Marie Gotholdt, kirketjener i Timotheuskirken, som har været på uddannelse som læseguide i 'Læseforeningen'. Lene står for udvælgelse og oplæsning af teksterne. "Læseforeningen" er en almennyttig organisation der blev stiftet i 2010. Formålet med 'Læseforeningen' er at fremme den skønlitterære læsning overalt i samfundet og inddrage enhver uanset baggrund. 

Medvirkende
Lene Marie Gotholdt
Sted
Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 København, Danmark