Man brændte ikke hekse i middelalderen, men i renæssancen. Man brændte ikke hekse af overtro, men i en tid, hvor nye videnskaber og filosofier eksploderede. Det var enestående for Vesteuropa, at heksetroen udviklede sig til videnskab. Det var ikke de intolerantes, men de tolerantes ideer, der lå bag det vi i dag kalder heksevanviddet. Det var ikke ”oplysningsfilosoffer”, som fik forfølgelserne til at høre op, men bodskristne præster og deres indsats.
I foredraget følger jeg hekseprocesserne gennem krigshelten, hofmanden og lensmanden Albert Skeels liv (1572-1639), på hans rejser til heksetroens ”hotspots” i Paris, Skotland, rejsen til ”Macbeths” London og til Ribe, hvor han tjente som hekseekspert for byens råd i flere processer. Han var Tycho Brahes nevø.